Se kontrol rapport her
Udskriv
Sitemap
Velkommen til Midtjysk Vildtfarm - gå til forside
DK
UK
DK
Uk
Print

Fløde legeret agerhønesuppe

2 agerhøns

50 g. stribet, saltet flæsk
50 g. smør
1 lille gulerod
1/4 selleri
1 lille persillerod 
1 l. vand eller bouillion
½ - 1 dl. halvtør hvidvin

5 knuste enebær 
ca. 200 g champignon i tynde skiver
ca. ½ fed presset hvidløg
salt og peber

 

Jævning:

1 spsk. smør

1 spsk. mel

 

Legering:

Fløde

 

Tilbehør:

Lune flutes
 
  1. Klip agerhønsene op på brystet med en fjerkræsaks. Rengør dem, og gnid dem indvendigt med salt, peber og halvdelen af de knuste enebær. Bind dem sammen igen med bomuldsgarn.

  2. Skær flæsket i terninger og kom det i en varm stegegryde.

  3. Tilsæt smørret, når noget af fedtet er smeltet af flæsket og varm fedtstoffet godt op, inden agerhønsene brunes på alle sider.

  4. Tag agerhønsene op og krydr dem udvendigt med resten af de knuste enebær.

  5. Kom fuglene i gryden og hæld 3-4 dl. vand eller boullion ved. Dæmp varmen og lad dem småkoge, til de er møre ca. 1½ time, afhængig af fuglenes alder.Skær godt og vel halvdelen af grønsagerne i terninger og lad dem koge sammen med fuglene.

  6. Tag agerhønsene op igen, når de er møre. Pil eller skær alt kødet af og skær det i terninger. Si suppen.

  7. Riv de resterende grønsager på et rive jern.

  8. Smelt smørret i en gryde. Svits grønsagerne deri. Kom også de tyndtskivede champignon og det pressede hvidløg i. Bland ca. 1 spsk mel i.

  9. Rør gradvis suppen i. Tilsæt evt. hvidvin. tilsæt det resterende vand eller boullion. Lad suppen koge ca. 20 min. før den smages endelig til med salt og peber.

  10. Suppen gøres fyldigere med lidt fløde lige før serveringen.